I dag er et brillestel i ligeså høj grad at betragte som tilbehør og accessorie som et synshjælpemiddel. Variationen i tidens trend og mode er stor, og ud fra devisen om at intet er rigtigt eller forkert er næsten alt tilladt uanset hvad du vælger.
Der er naturligvis nogle basale ting som stelbredde og -størrelse samt øjenplacering som bør afstemmes, men ellers er det mere den enkeltes behov, lyst og mod der kommer til udtryk i valget af brillestel.
Hos Hans Laursen Optik fører vi et bredt sortiment fra mange forskellige større og mindre leverandører, og udover at have et bredt ud valg af klassiske brillestel har vi lovet os selv altid at have specielle brillestel i sortimentet.
De klassiske brillestel findes i mange forskellige materialer, kvaliteter og priser og er typisk fra producenter som Fleye, Eschenbach, Ray Ban, Bellinger, Pro Design, Lindberg, Porsche Design og Rodenstock, samt modehuse som Tom Ford, Marc Jacobs, Fendi og Hugo Boss. Materialerne er forskellige metaller og kunststoffer eller kombinationer af disse.
De specielle brillestel kommer ofte fra mindre producenter som kun laver brillestel og ikke producerer eksempelvis bælter, tasker eller tøj. Ofte produceres de i få eksemplarer og derfor varierer udvalget af disse en hel del fra butik til butik og fra sæson til sæson. Materialerne kan være carbon, bomuld, træ, bøffelhorn, guld, platin eller endda granit og farverne kan være meget specielle og outrerede. Disse brillestel kommer eksempelvis fra producenter som Theo, Woow, Face a Face og Alain Mikli.
Hos Hans Laursen Optik er vi tilhængere af individualitet og derfor er sortimentet i vores butikker i konstant forandring og bevægelse, samt forskelligt fra butik til butik, så kig ind i en af vores 3 butikker og lad dig friste eller inspirere. Vi er altid klar.
Vil du vide mere – så kontakt os her
Nærmere præsentation er vel næsten overflødig. Et af verdens mest kendte brands for sine solbriller siden det hele startede med den ikoniske pilotbrille i 1937 og siden efterfulgt af Wayfarer, Round Metal, Shooter og flere andre modeller som alle er blevet flittigt eksponeret af mange kendte personer og i talrige film.